Fysik/kemi - Eksamenstræning: atomer, energi og elektricitet - opbygning af atom, energiomsætning, kredsløb og strøm
Fysik/kemi - Eksamenstræning: atomer, energi og elektricitet - opbygning af atom, energiomsætning, kredsløb og strøm er en quiz til Fysik/kemi, 9. klasse. Svarene står i materialet, så du kan gennemgå dem med klassen bagefter. Passer til fysik/kemi i udskolingen.
Her er 3 quiz-spørgsmål om atomer, energi og elektricitet, designet til eksamenstræning på 9. klassetrin:
Spørgsmål 1:
En elektrisk pære lyser, når der sendes strøm igennem den. Forklar, hvilken energiomsætning der primært finder sted i pæren, når den er tændt.☐ A)
Kemisk energi omdannes til lysenergi og varmeenergi.
☐ B)
Elektrisk energi omdannes til lysenergi og varmeenergi.
☐ C)
Lysenergi omdannes til elektrisk energi og varmeenergi.
☐ D)
Varmeenergi omdannes til elektrisk energi og lysenergi.
Korrekt: B
Forklaring: Når elektrisk strøm løber gennem en pære, tilføres elektrisk energi. Denne energi omdannes primært til lysenergi (det vi ser) og en betydelig mængde varmeenergi (pæren bliver varm). De andre muligheder beskriver enten forkerte start- eller slutenergiformer.
Korrekt: B
Forklaring: Når elektrisk strøm løber gennem en pære, tilføres elektrisk energi. Denne energi omdannes primært til lysenergi (det vi ser) og en betydelig mængde varmeenergi (pæren bliver varm). De andre muligheder beskriver enten forkerte start- eller slutenergiformer.
Spørgsmål 2:
Et atom består af en kerne med protoner og neutroner samt elektroner, der kredser om kernen. Hvad bestemmer et grundstofs identitet, altså hvilket grundstof det er?☐ A)
Antallet af neutroner i kernen.
☐ B)
Antallet af elektroner, der kredser om kernen.
☐ C)
Antallet af protoner i kernen.
☐ D)
Summen af protoner og neutroner i kernen.
Korrekt: C
Forklaring: Antallet af protoner i atomkernen er definerende for et grundstofs atomnummer og dermed dets identitet. For eksempel har alle atomer af ilt 8 protoner, mens alle atomer af kulstof har 6 protoner. Antallet af neutroner kan variere (isotoper), og antallet af elektroner kan ændre sig (ioner), men grundstoffet forbliver det samme, så længe antallet af protoner er konstant.
Korrekt: C
Forklaring: Antallet af protoner i atomkernen er definerende for et grundstofs atomnummer og dermed dets identitet. For eksempel har alle atomer af ilt 8 protoner, mens alle atomer af kulstof har 6 protoner. Antallet af neutroner kan variere (isotoper), og antallet af elektroner kan ændre sig (ioner), men grundstoffet forbliver det samme, så længe antallet af protoner er konstant.
Spørgsmål 3:
I et simpelt elektrisk kredsløb med en lysdiode (LE☐ D)
og et batteri, hvordan kan man øge den elektriske strømstyrke, der løber igennem kredsløbet, uden at ændre på selve LED'en?
D) Ved at fjerne en del af ledningerne i kredsløbet.
Korrekt: C
Forklaring: Ohms lov (U = R * I) viser sammenhængen mellem spænding (U), modstand (R) og strømstyrke (I). For at øge strømstyrken (I) kan man enten øge spændingsforskellen (U) eller mindske den elektriske modstand (R). Da vi ikke må ændre på LED'en (som bidrager til modstanden), er den mest direkte metode at øge spændingsforskellen, f.eks. ved at bruge et batteri med højere volt. At tilføje elektroner til batteriet er ikke en praktisk metode, og at øge modstanden eller fjerne ledninger vil enten mindske eller helt afbryde strømmen.
☐ A)
Ved at tilføje flere elektroner til batteriet.
☐ B)
Ved at øge den elektriske modstand i kredsløbet.
☐ C)
Ved at øge spændingsforskellen (volt) fra batteriet.
Korrekt: C
Forklaring: Ohms lov (U = R * I) viser sammenhængen mellem spænding (U), modstand (R) og strømstyrke (I). For at øge strømstyrken (I) kan man enten øge spændingsforskellen (U) eller mindske den elektriske modstand (R). Da vi ikke må ændre på LED'en (som bidrager til modstanden), er den mest direkte metode at øge spændingsforskellen, f.eks. ved at bruge et batteri med højere volt. At tilføje elektroner til batteriet er ikke en praktisk metode, og at øge modstanden eller fjerne ledninger vil enten mindske eller helt afbryde strømmen.